Unik totalleverandør til den spåntagende industri
Unik totalleverandør til den spåntagende industri
- Aage Pedersen Værktøj A/S bliver en del af KJV A/S
Målsætningen er at skabe det stærkeste setup af produkter og teknisk know-how til den spåntagende industri i Danmark.
Aage Pedersen Værktøj A/S i Sønderborg har mere end 40 års erfaring med salg af skærende og holdende værktøjer. Virksomheden repræsenterer nogle af verdens førende producenter med fabrikater som bl.a. LANG, FAHRION, ZOLLER, WOHLHAUPTER, BECK, POKOLM og TRIAG. KJV A/S er i dag en af Danmarks største leverandører af skærende værktøjer med kendte agenturer som bl.a. ISCAR, YG, MAYKESTAG, BOSS, WIKUS.
Med sammenlægningen af KJV’s og Aage Pedersen’s produkter og tekniske salgsorganisationer er der skabt en unik totalleverandør, som kan tilbyde kompetencer inden for: skærende værktøjer, opspændingsløsninger, holdende værktøjer, afbalancering, forudindstilling og opmåling, afkortning, lagerstyring, genopslibning samt automation.
Det nye setup betyder, at kunderne kan reducere antallet af leverandører, da alle kompetencer vil være samlet under ét tag. Efter sammenlægningen vil KJV A/S have ikke mindre end 20 eksterne konsulenter, som arbejder på at servicere kunder i hele Danmark inden for løsninger til den spåntagende industri.
”Vi ser en klar tendens til, at virksomheder inden for den spåntagende industri søger at reducere antallet af leverandører og kun ønsker at samarbejde med de leverandører, som kan dække så stor en andel som muligt af deres forbrug, og samtidig give dem den rigtige tekniske sparring”.
"Med vores nye setup får vi kombinationen af dygtige medarbejdere med et højt teknisk fagligt niveau og de stærkeste agenturer, hvilket vil være med til at sikre, at vi som leverandør af værktøjsløsninger kan bidrage endnu mere til at øge konkurrenceevnen hos vore eksisterende og kommende kunder, udtaler direktør Henrik Løftgaard”.
Fra 1. november er Aage Pedersen Værktøj A/S fuldt integreret i KJV A/S, og dermed er Danmarks første totalleverandør af værktøjsløsninger skabt. Tidligere direktør i Aage Pedersen Værktøj A/S Hans Jørgen Piepgräss fortsætter som teknisk specialist hos KJV A/S.
Aage Pedersen’s afdeling i Sønderborg vil fremadrettet blive til en KJV afdeling og dermed supplere de eksisterende afdelinger i Frederikssund, Nykøbing Falster, Odense, Kolding, Århus og Thisted.


