ISCAR HELIDO-fræsere til bearbejdning ved moderat tilspænding
ISCAR introducerer MF HELIDO-fræsere (MF: Moderate feed/moderat tilspænding) til kraftig skrub-bearbejdning, dykfræsning samt bearbejdning på maskiner med lav tilspænding.
MF HELIDO-fræsere har - ligesom resten af HELIDO-familien - platter med snoede skærkanter, hvilket letter bearbejdningen - også ved høje spånvolumener.
ISCAR’s MF HELIDO-fræsere kan anvendes til skærdybder op til 3,5 mm, hvilket er 75% dybere end FAST FEED HELIDO-fræsere, der anvendes ved høje tilspændinger. Det betyder, at selv ved lave tilspændinger kan den nye type MF HELIDO-fræsere fjerne materiale hurtigere.
Test i f.eks. rustfri stål viser, at en MF HELIDO-fræser, der bearbejder i fuld dybde, fjerner materiale 10% hurtigere end en FAST FEED HELIDO-fræser, selvom tilspændingen er 33% mindre.
Ved samme spånbelastning fordobler den nye MF HELIDO-fræser spånvolumen. I begge tilfælde er standtiden for MF-platter dobbelt så lang som for Fast Feed-platter.
MF HELIDO-fræserens design har lighedspunkter med HELIDO Fast Feed-fræselinjen. Platter fastgøres ved en stærk svalehaleformet tilspændingsmekanisme. De dobbeltsidede - trigonlignende - skær har seks skærkanter, hvilket reducerer omkostningerne pr. skærkant. For at minimere skærekræfterne samt beskytte værktøjet og emnet har platterne et snoet skær, som kløver metallet under bearbejdningen - som en saks, der klipper i papir.
2010-06-10 15:00:00


