Forside   /   Nyheder
Genopslibning og belægning - Ny service hos KJV A/S

Genopslibning og belægning - Ny service hos KJV A/S


Skær toppen af dine værktøjsudgifter uden at det går ud over din produktivitet!

KJV tilbyder nu genopslibning og belægning af skærende værktøjer - og garanterer samtidig, at det returnerede værktøj har nøjagtig samme geometri som oprindeligt.

KJV er en anerkendt leverandør af skærende værktøjer med førende fabrikater som ISCAR, YG og Maykestag. Som en naturlig forlængelse heraf, tilbyder KJV nu - i samarbejde med Trekantens Værktøjssliberi - en ny service, der gør det let at forlænge levetiden på skærende værktøjer. Den nye service gør det muligt for kunderne at samle deres indkøb hos færre leverandører og dermed spare tid og penge.

Samme geometri som oprindeligt
De skærende værktøjer - f.eks. fræsere, bor, borspidser, forsænkere og rundsavklinger - genopslibes i overensstemmelse med den oprindelige geometri. Kendes denne ikke, opmåles værktøjet ved modtagelse, og informationerne gemmes i vor værktøjsdatabase til næste gang. Belægning sker samme steds i et topmoderne belægningscenter. Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvilken type belægning og tykkelse, der er den optimale.

 

Individuelle ønsker
Ved opstart gennemgår vi kundens ønsker til behandling af de enkelte værktøjer. Disse data bliver gemt i en kundedatabase til fremtidig brug. Det gør det let for kunden at genbestille med et minimum af administration.

 

KJV henter og bringer
Når en aftale er indgået, afleveres transportkasser til kunden til at opsamle værktøjerne i. Så er det blot at bestille afhentning. Derefter sørger KJV for resten - også en sikker tilbagelevering. Leveringstid ved genopslibning er pt. ca. 5 arbejdsdage.

 

Også specialværktøjer
Vi tilbyder også at fremstille alle former for specialværktøjer - enten fra råemne eller ved modificering af standardværktøjer i både HM og HSS materiale.

 

Lokal rådgivning
KJVs netværk af lokale konsulenter står gerne til rådighed ved spørgsmål om genopslibning og belægning af værktøjer.

2011-03-18 10:15:00



 Til top