Forside   /   Nyheder
Nye ISCAR endefræsere med hjørneradier til skub og slet

Nye ISCAR endefræsere med hjørneradier til skub og slet


I den populære Chatterfree serie - ISCARs vibrationsfrie serie af hårdmetals endefræsere - introduceres nu to nye udgaver med hjørneradier til skrub og slet.


Med ISCARs nye hårdmetals Chatterfree endefræsere med hjørneradier opnås 20-25% længere standtid pga deres vibrationsdæmpende evner. Hertil kommer, at at de fjerner større spånvolumen pr. tidsenhed sammenlignet med Chatterfree standardtyperne.

De nye EC-H Chatterfree endefræsere har 4 spånkanaler med variabel fortanding (som Chatterfree standardtyperne), men de snoede spånkanaler har to forskellige vinkler: To spånkanaler har 35 graders vinkel, mens de to andre har 37 graders vinkel.

De nye Chatterfree typer med hjørneradier tilbydes i to udgaver: En med cylindrisk skaft og en med fritslebet skaft.
For begge udgaver er gældende:
- Har hjørneradier
- Er fremstillet i IC900 - en meget alsidig, PVD belagt kvalitet.
- Tilbydes i dia. 6-25 mm - i både Weldon og cylindrisk.

De nye typer reducerer skærekræfterne og maskinens kraftforbrug, forlænger værktøjets levetid, forbedrer spånafgangen og efterlader en flot overflade i både rustfri og legeret stål.

De nye Chatterfree endefræsere er en fremragende løsning til maskiner med lavt kraftforbrug, idet fræserne øger spånvolumen pr. tid og eliminerer vibrationer.
De kan anvendes til fuld sporfræsning op til 2xD.

 

2011-03-21 14:05:00



 Til top