Forside   /   Nyheder
Revolution i dybdehulsboring: Chamgun fra ISCAR

Revolution i dybdehulsboring: Chamgun fra ISCAR

ISCAR introducerer nye Chamgun dybdehulsbor - en rigtig økonomisk løsning til dybdehulsboring. 

Kanonbor var, som navnet antyder, oprindeligt udviklet til våbenfremstilling. I dag finder kanonbor udbredt anvendelse i den metalbearbejdende industri - herunder fly- og bilindustrien samt til værktøjsfremstilling m.v.

Iscars Chamdrill borlinje har haft stor succes pga ’ingen opsætningstid’-konceptet. Derfor har Iscar nu også overført dette koncept til kanonbor. ISCARs kanonbor markedsføres under navnet Chamgun.

Chamgun linjen, der kan bore op til 20 x D, har udskiftelig borspids. Med Chamgun er det muligt at udskifte borhovedet inde i maskinen, således at arbejdsprocessen med at fjerne boret fra maskinen overflødiggøres. Dette reducerer opsætningstiden, og øger derved produktiviteten.

Den ny Chamgun kan leveres i diametre fra 9,8 mm til 20,2 mm.

Fordele ved Chamgun:
- Høje standtider
- Ingen opsætningstid: Borhovedet kan skiftes i maskinen
- Forskellige typer spånbrydere tilbydes
- Forskellige typer hårdmetalkvaliteter tilbydes - belagte og ubelagte
- Det er muligt at genopslibe borespidsen op til 10 gange
 

2008-06-03 13:50:00



 Til top