Forside   /   Nyheder
Drejning - ISCAR nyt

Drejning - ISCAR nyt

 

Højere produktivitet i eksotiske materialer

 

Drejning i rustfrit stål, superlegeringer og andre vanskelige materialer er blevet lettere pga. bedre værktøjer og stadig mere raffineret HPC (High Pressure Coolant bearbejdning). Det kan også blive lettere for dig!

I mange bearbejdninger med lavtryks køling og advancerede værktøjer er produktiviteten steget med 20% eller mere – samtidig med at standtiden er fordoblet. Hertil kommer, at når du drejer trykket op til 70-300 bar, øger du den potentielle gevinst yderligere. Faktisk kan du med den korrekte kombination af HP-køling og værktøj forvente et stort spring fremad i både standtid og antal emner/time.

 

Først, lad os kaste et kort blik på de vigtigste forbedringer inden for drejning i eksotiske superlegeringer, rustfrit stål og titanium.

* ISO-skær til skubdrejning i materialet 316L rustfrit stål forlængede værktøjets levetid fra næsten 4 til 10 emner pr. skærkant – selvom man kørte emnet igennem 20% hurtigere. Platten som resulterede i dette fremskridt var belagt med ISCAR-kvaliteten 6015. Bearbejdningen skete ved konventionel vådkøling.

* Ligeledes, drejning i hårde superlegeringer er blevet forbedret med den nye ISCAR IW7 whisker-forstærkede keramiske kvalitet, der er velegnet selv til kraftige bearbejdninger.

Disse platter har gjort det muligt at øge spånvolumen 8-10 gange i slet og halvslet bearbejdning sammenlignet med hårdmetalsplatter. De nye keramiske platter har modstået høje skærehastigheder, der udvikler nok til at opvarme og blødgøre hårde materialer som f.eks. Stellite - og har arbejdet pålideligt nok til at kunne bearbejde superlegeringer uden overvågning.


 

Sådan kontrollerer du varmeudviklingen – og spånerne

Ovennævnte gevinster opnås hovedsageligt gennem nye avancerede plattedesign, der sikrer  forbedret kontrol af varmeudvikling og spåndannelsen i nikkel og koboltbaserede legeringer, der udvikler lange spåner. Selv uden HPC, er strategien bag plattedesignet til disse materialer at få en meget skarp og glat kant, varmeresistente belægninger og aggressive spånbrydere. Denne kombination bryder hurtigt spånen op i mindre stykker og skyder dem væk fra platten og skærezonen før de sætter sig fast på skærkanten, overopheder skæret eller blokerer overgangen mellem værktøjet og emnet med spåner, der skæres igen.

Husk, spåner kan være meget hårdere end basismaterialet, hvilket øger skaden ved genskæring. Når HPC anvendes forbliver kølemidlet i den flydende fase (kogepunkt: 350 gr C). Herved fastholdes smøre- og køleevnen samt evnen til at spule spånerne væk. Desuden er flow hastigheden under de korrekte HPC forhold høj nok til at skabe en hydraulisk kile i skærezonen, der markant reducerer friktionen og alle dens konsekvenser.

 

 

Nyt effektivt værktøj til drejning i vanskelige materialer

Lad os nu kaste et blik på det nye værktøj, som gør det lettere at dreje i vanskelige materialer.

 

ISCARs IC 6015 platte Denne platte har den aggressive M-formede spånbryder og en SUMO TEC CVD belægning, der forbedrer modstandsdygtigheden mod revnedannelse i M10-20 skæreforhold ved konstant spån, sletdrejning og stabile forhold.
Hele platten har fået den innovative SUMO TEC belægning. Denne ISCAR belægning har vist sig at forbedre produktiviteten med mere 30% på alle kvaliteter og anvendelser.
 

ISCARs IC6025 platte Har samme gode geometri og egenskaber som IC 6015 platten, men skal anvendes til M15-25 skrub og afbrudt spån.

 

ISCAR HELITURN og HELITURN LD platter Tilføjer en lang række fordele til drejning i rustfrit stål, nikkelbaserede legeringer og titanium: Stærkt positive, snoede skær og høj tilspænding. LD versionen har en skarp kant og aggressive HM og M4MW spånbrydere, som giver en stor forskel i klæbende materialer.

Den snoede kant giver en mere skånsom indtrængning og udgang i materialet, og hjælper med at reducere brud på disse tidspunkter i processen. Ud over at forbedre gennemløb og standtid har deres høje spånvinkel vist sig at sænke effektbehovet med 10%.

 

ISCARs IW7 whisker keramiske platte Ulig de fleste keramiske platter kan disse ISCAR platter anvendes til skrub og halvslet bearbejdning i superlegeringer. De ekstra hårde basis aluskær sikrer ekstrem slidstyrke i hårde materialer, og SiC whiskerne sikrer brudstyrken. Skæret kan modstå bearbejdningsvarme i en udstrækning så der kan bearbejdes ved hastigheder, der blødgører materialet i skærezonen. Tests viser, at der med IW7 kan opnås markante forbedringer i produktiviteten sammenlignet med andre keramiske platter i Inconel 718 og waspaloy-legeringer.

 


HPC-forberedt værktøj


Nyt værktøj til HPC-bearbejdning er blevet langt mere udbredt. Værktøj til HPC-bearbejdning har geometrier og fysiske egenskaber, der er skræddersyet til vanskeligt bearbejdelige materialer. Desuden har de også mulighed for at levere køling gennem værktøjet – f.eks. ISCARs JETHP – og udleder kølemidlet i en tæt, laseragtig strøm lige ind i den primære skærezone og de sekundære varmezoner.Dette er vigtigt. Der køler og smører de, skaber en hydraulisk kileeffekt og rammer spånerne, så de brækker i kompakte, mindre krøller. På kølemidlets vej fra reservoiret til skærezonen, sænker kølemidlet også værktøjets og plattens temperatur. Rigtigt HPC-værktøj er designet til et tryk på 70-300 bar.

 

HPC-værktøjer er uundværlige, hvis man skal opnå en virkelig optimal bearbejdning – så er standardværktøjer ikke tilstrækkelige.

Der er to vigtige forskelle på HPC-værktøjer og standardværktøjer:

- hvor - og hvor præcist – de målretter strømmen, når dem forlader værktøjet.
- dysediameteren leverer det korrekte tryk ved udgangsstedet. Det er som forskellen mellem rigtig højtryksvaskog at sprøjte med en haveslange.


 

Tips fra de erfarne

Der er masser af erfaring at øse af omkring HPC-bearbejdning. Sådan får du begyndt rigtigt:
 
* Brug hårdmetalsværktøj. Keramisk og CBN–værktøj leverer ikke i samme udstrækning forbedringer ved HPC-bearbejdning.

* Hvis du behøver mere kølekraft, f.eks. hvis kølemidlet fordamper eller ikke skyller spånerne godt nok væk, så øg gennemløbshastigheden – ikke trykket. Dette er langt det mest omkostningseffektive.

* Hvordan estimerer du kølebehovet? En god regel er 2 liter i min. pr. hestekraft. F.eks. vil et snit, der kræver 10 hestekræfter, kræve 10 liter i min. for at opnå en højtrykseffekt.


Hvis du stadig har besvær med bearbejdningen af vanskelige materialer, så kig dig omkring. De rigtige svar – f.eks. i form af HPC-værktøjer – er til stede. Måske har din konkurrent allerede implementeret dem? ISCARs mange løsninger kan forbedre din produktivitet væsentligt. 

2012-01-02 12:00:00



 Til top