Næste gang gælder det EMO-opfølgning
Flextek, Mazak og KJ Værktøj fortsætter Spåntagningsdage-rækken den 29. oktober, hvor EMO-tendenserne fra maskinudbyderne er i fokus i Odense.
Af John Nyberg, j@teknovation.dk
Spåntagningsdagene i de kommende måneder er nu lagt fast. Flextek A/S, Yamazaki Mazak Danmark A/S og KJ Værktøj A/S samler igen torsdag den 29. oktober interesserede om et arrangement i KJ´s demofaciliteter i Odense, hvor hovedtemaet er Emo-opfølgning og præsentation af bearbejdningsmulighederne med de senest lancerede maskiner fra messen i Milano.
På KJ´s hjemmeside under punktet Spåntagningsdage kan man løbende følge med i hvad der venter i takt med at programmet præsenteres nærmere, ligesom det er her man kan tilmelde sig, hvilket skal ske senest den 20. oktober.


