Find din KJV Kontakt eller ring 7011 2244

7011 2244
Forside   /   Dokumenter

De første NEOLOGIQ-produkter fra ISCAR er nu landet på markedet

 

ISCAR er i fuld gang med introduktionen af den nye NEOLOGIQ-produktlinje - en udvidelse af den tidligere LOGIQ-kampagne bestående af en lang række avancerede produkter og teknologiske løsninger til spåntagning.

 

Intelligent fræsning

ISCAR udvider det velkendte LOGIQ4FEED med endnu flere værktøjer. Plattens unikke snoede skærekant gør, at værktøjet kører med de højeste data. Den positive 4-skærs platte sikrer reducerede skærekræfter, og den snoede facon giver plads til spåner langs den bearbejdede side.

Plattens kraftige profil gør den desuden ekstra stabil. Hovedet fås fra Ø50 mm op til 125 mm. Platterne leveres i radius 2,00 mm og i de kendte kvaliteter IC830 – 808 – 810. 4 mm værktøjer leveres fra 12-52 mm. 8 mm værktøjer leveres fra 50-125 mm.

 

Et andet nyt Highfeed-produkt er NEOFEED, en familie af fræsehoveder med firkantede, dobbeltsidede platter. Den nye fræsehovedserie giver dig mulighed for at anvende den samme platte til to forskellige værktøjer – Fast Feed og Moderat Feed. Hovederne leveres som Fast Feed 12° fræsevinkel og som Moderat Feed 22° fræsevinkel. Platterne har 8 skærehjørner, som gør værktøjet ekstremt økonomisk.

Trods det negative anlæg i sædet opnås med plattens facon en ekstrem positiv spånvinkel. Bespændingen af platten sikrer, at du kan øge dine skæredata og herved øge din produktivitet. Med Fast Feed hovedet tager du maks. 1,50 mm spån mod 3,0 mm spån med et Moderat Feed hoved. Hovedet kan fås fra Ø50 mm op til 100 mm. Platterne leveres radius 2,00 mm og i de kendte kvaliteter IC882 – 830 – 808 – 810.

 

Fremskridt inden for 5-akset bearbejdning og CAD / CAM-systemer åbner desuden nye muligheder inden for bearbejdning af 3D-overflader ved hjælp af konvekse endefræsere. Disse værktøjer kommer både som Solid og med MULTIMASTER tilslutning.

  • Med de kegleformede “Barrel”-fræsere kan du mindske antallet af overløb og dermed reducere din bearbejdningstid.

  • Værktøjerne fås til MULTIMASTER-skafter eller til standardskafter.

  • Diametre: Ø8 til Ø16 mm

MULTIMASTER kommer nu med en nye serie endefræsere til skrub. Serien indeholder 32 mm endefræsere til skrub – semi-slet og slet operationer. De er alle med variabel fortanding, hvilket giver dig en vibrationsfri bearbejdning, ligesom der er mulighed for ”Ramp-down”-operationer.

Man kan vælge mellem 5-skærs fræsere med hjørneradius R4,0 eller 5,0 til semi-slet og slet operationer og 4-skærs fræsere til skrub og slet-operationer. Skafter leveres som neddrejet – konisk eller helt cylindrisk.

 

 

Intelligent drejning

Ved indvendig drejning er borestangen den vigtigste faktor for værktøjsstivhed. Derfor ser vi nu en udvidelse af WHISPERLINE-programmet, blandt andet værktøjer op til 14XD. Mange varianter af ”hoveder” kan påskrues de stive borestænger.

 

ISCAR ISO-drejning på en anden måde, og alle fordelene ved den positive platte er nu også tilgængelige på den negative platte. Med LOGIQ4TURN får du 4 skærehjørner på den ekstremt positive platte, hvor du kun har 2 skær på din positive platte (CCMT).

Platten leveres i de kendte spånbrydere:

  • F3M – slet spån til rustfrit stål

  • F3P – slet spån til stål

  • M3M – medium spån til rustfrit stål

  • M3P – medium spån til stål

 

 

Kompetent afstik

Adaptere og holdere indtager en fremtrædende plads blandt ISCARs afstiksprodukter fra NEOLOGIQ. Konceptet med LOGIQFGRIP-familien er baseret på en adapter med 4 lommer, der er fastspændt i en forstærket værktøjsblok. Høj stivhed kombineret med en indvendig højtrykskøling muliggør produktiv afstik med ekstremt høje tilspændinger, og derfor kan man nu stikke 160 mm over med en 3 mm platte.

Blokken sikrer den perfekte tilgang af kølevæske gennem et centreret hul ud i bladet. Bladet leveres til stikdybder fra 26 mm til 80 mm og i 2-3 og 4 mm stikbredde, med og uden køling.

 

En af hemmelighederne bag succes i afstik er højtrykskøling. LOGIQYGRIP Y-akse stik er klart at anbefale. Her er belastningen mindst og sikrer bedst økonomi. Med Y-akse stikværktøjet kan du opnå ekstreme tilspændingsværdier, helt op til 0,4 mm/omdr.

Når du køber sådan et værktøj, kan det anvendes både i din Y-akse og i din X akse. Bladet leveres både i 3 og 4 mm.

 

Med den nye blok og det nye blad fra ISCAR kommer du et skridt videre med din stikproduktion.

Bladet monteres med en enkelt skrue sammen med kølemodulet, som giver køling direkte på platten. Værktøjet leveres pt. med 20 og 25 mm skaft i 3 mm bredde. Senere vil det også være tilgængeligt i 2 og 4 mm.

 

 

Effektiv boring

En af de mere imponerende produktlinjer introduceret i LOGIQ-kampagnen er LOGIQCHAM, 3-skærs borekroppe med udskiftelige skær, der giver et effektivt værktøj til markant øget produktivitet til boredybder op til 8XD. 

Geometrien på skæret sikrer problemfri spånafgang, og den variable deling af spånnoter gør, at boret er stabilt også i forhold til et 2-skærs bor og derfor kan nå de 8XD.

 

 

Vil du vide mere om de nye NEOLOGIQ-produkter fra ISCAR, er du altid velkommen til at tage fat i vores ISCAR-specialist Jan Thomsen på tlf. 46 98 67 11 eller mail jt@kjv.dk



 Til top

Tilmeld