Find din KJV Kontakt eller ring 7011 2244

7011 2244
Forside   /   Nyheder

Fyns Trykluft Værktøj & Maskiner A/S bliver en del af KJV A/S




Fra venstre: Kristian Løftgaard (KJV direktør), Rasmus Skaarup (direktør Fyns Trykluft...),
Bent Skaarup (stifter Fyns Trykluft...) samt Henrik Løftgaard (KJV direktør).

 

Virksomheden Fyns Trykluft Værktøj  &  Maskiner A/S i Odense  bliver nu en del af KJV A/S.  Fyns Trykluft Værktøj & Maskiner er en kendt virksomhed på Fyn, hvor man har betjent sine kunder siden 1978 inden for specielt trykluft, svejsning, værktøj og tekniske artikler. Virksomheden har gennem årene også opbygget en stor og professionel serviceafdeling inden for specielt trykluft og svejsning, hvor man både servicerer direkte hos kunderne, og på det store værksted i Odense.


KJV A/S overtager virksomheden fra de tidligere ejere Bent og Rasmus Skaarup. Bent Skaarup har stået i spidsen for virksomheden fra starten og indtil 2015, hvor sønnen Rasmus overtog roret.  
”Virksomheden har gennem årene gennemgået en positiv udvikling , og vi er glade for, at Rasmus Skaarup og de øvrige medarbejdere nu fortsætter i KJV-regi”, siger KJV direktør Kristian Løftgaard.


”Med det nye set-up får vi skabt et endnu stærkere team til at betjene vores mange nuværende og kommende kunder”, udtaler KJV’s direktører Henrik og Kristian Løftgaard. ” Vi får tilført nye produktområder, og samtidig overtager KJV A/S et professionelt værksted og serviceafdeling, som kan understøtte vores eksisterende forretning bl.a. inden for salg og reparation af svejsemaskiner,  svejseslanger m.m”. 


”Fyns Trykluft Værktøj & Maskiner A/S repræsenterer masser af viden og knowhow inden for udvalgte produktområder, og det er netop hvad industrien i højere grad efterspørger. Vores kunder vil betjenes af dygtige medarbejdere med faglig indsigt og en stor paratviden”, udtaler KJV´s direktører.

Læs mere om Fyns Trykluft Værktøj & Maskiner A/S HER

Yderligere info:
KJV A/S - Direktør Kristian Løftgaard - Mobil 2066 7733 - E-mail: kl@kjv.dk


KJV A/S er en af landets førende leverandører af Skærende værktøjer, Værktøj, Transmissioner og Tekniske artikler til industrien.  Virksomhedens centrallager er placeret i Odense, og der findes derudover afdelinger i Nykøbing Falster, Frederikssund, Sønderborg, Kolding, Hørning og Thisted.

 

2017-11-07 15:35:00



 Til top

Tilmeld