Find din KJV Kontakt eller ring 7011 2244

7011 2244
Forside   /   Nyheder

KJV Transportbånd sikrer lagerhåndtering

 

I centrum af Odense, finder man et af Fyns største og ældste skofirmaer –Nicoline Sko ApS.

Firmaet har bl.a. en Tops-forretning i både Odense og Svendborg.

Begge steder er selve lageret tilknyttet butikken, og især i Odense har det givet nogle udfordringer mht. håndtering af de mange sko, der hver dag lander i butikken.

Lageret her befinder sig nemlig på 2. sal, og trappen op til lageret er smal og stejl.

Det gør det nærmest umuligt at bære de store kasser op manuelt. Dertil kommer også, at kasserne ofte er tunge, så det ville være ergonomisk uforsvarligt at lade en medarbejder slæbe de daglige leverancer op på 2. sal., ligesom det ville kræve alt for mange daglige ressourcer.

 

Derfor valgte man allerede tilbage i 80’erne at installere et transportbånd i tre sektioner, som ganske enkelt kører skokasserne op på 2. sal.

Det har fungeret upåklageligt og sparet medarbejderne for en masse tunge løft og fysisk udfordrende arbejdsopgaver.

 

       

Hurtig levering af plug & play løsning 

 

Derfor var panikken stor, da det ene transportbånd for nyligt lige pludselig sprang.

Når man har et lager på 2. sal, og tilgangen hertil er relativt besværlig, så er vores transportbåndsløsning ganske enkelt uundværlig. Derfor var det en katastrofe, da det ene bånd pludselig sprang”, siger Jan Pedersen, indehaver af  Nicoline Sko.

 

 Han gik straks i gang med at finde et nyt, og blev i den sammenhæng sat i forbindelse med Jørgen Carlsson, salgschef inden for transmissioner hos KJV A/S.

 

KJV har stor erfaring med at udvikle og tilpasse standard- og specialløsninger til forskellige virksomheder og industrier, og de har et klart mål om at tilbyde transportbånd med fokus på innovation, funktionalitet og brugervenlighed.

Jørgen Carlsson kunne derfor også hurtigt anbefale en løsning, der kunne leveres stort set med det samme, og som levede op til konstruktionens krav.

 

Takket være plug & play løsningen fra KJV var vi oppe at køre igen allerede inden for en uges tid, og selve monteringen var så enkel, at jeg selv kunne klare det på en halv time, siger Jan Pedersen.

T.v. Jørgen Carlsson, KJV
T.h. Jan Pedersen, Nicoline Sko
   

 

Som samlingsmetode på de nye bånd anbefalede Jørgen Carlsson mekaniske pladeclips.

Ved en mekanisk samling presses en metalpladeclips ind i transportbåndets ender, som derefter lukkes med en metalsplit. Dermed kræver
det ingen svejsning, og det gør både montage, løbende vedligehold og reparationer langt mindre krævende og omkostningstunge.                              

 

Mekaniske pladeclips

Første sektion med endnu uskiftet bånd, der fører op til anden sektion med det nye KJV-bånd

 

 

Individuelt tilpasset løsninger

 

KJV servicerer dagligt mange forskellige industrier og har stor indsigt i og forståelse for en bred vifte af forskellige typer industri, applikationer og produkter.

KJV tilbyder transportbånd i mange forskellige størrelser og typer, og selvom båndets type er kundebestemt på forhånd, kan de altid tilbyde en individuelt tilpasset løsning efter kundens behov.

 

Det kom i den grad Jan Pedersen til gode, som undgik et længerevarende driftsstop, fordi KJV kunne levere en tilpasset og brugervenlig plug & play løsning på meget kort tid. Derfor valgte han også at investere i nye bånd til alle tre transportører med det samme, selvom kun det ene skulle skiftes.

Nu er jeg sikker påat kunne komme op at køre igen påen halv times tid, når næste gamle bånd springer”, smiler han.

 

 

Læs mere om hvad vi tilbyder af løsninger på transportbånd lige her:

 



 Til top

Tilmeld